Festlig translokation på Jyderup Realskole 1959 Translokationen i lørdags på Jyderup Realskole havde samlet så mange mennesker, som gymnastiksalen kunne rumme. Efter velkomst ved Valdemar Hansen holdt skolebestyrer Vang Petersen festtalen og sagde bl.a. Henvendt til de elever, der nu skal forlade skolen, udtalte Vang Petersen: I er en skøn buket af dansk ungdom og står nu på grænsen til et nyt land, hvor også problemerne mødes. Fremtiden rummer hemmeligheder og gåder, men også muligheder, og jeres tanker og længsler drages opad mod de idealer, vi ikke kan være foruden. Der bor i os alle en længsel efter det ukendte, og vi vil håbe, at længslen aldrig dør, for da dør vi selv åndelig talt. Længsel ved at hige og hver gang komme et hanefjed nærmere mod de idealer, vi drages imod. Vi forstår ikke altid selv, hvad det er, vi længes efter, vel mod det, vi kalder menneskelig lykke, og imens skal vi kæmpe for sandhed, ret og frihed. Et liv uden kamp er intet liv, det hjælper os til en personlighedsdannelse, og derfor må vi aldrig svigte idealerne, men bevare den evige dragen i sindet. det er vores ønsker for jer, sammenfattet i et "Tillykke med dagen" Udmærkelse - højeste karakter Skolebestyreren oplæste eksaminandernes navne og meddelte, at alle havde bestået, deraf 1 med udmærkelse, det er realist Keld Jørgensen, søn af tømrermester Jørgensen, Mørkøv Keld havde rent ug i mange fag og ug- i gennemsnit, i alt havde han opnået 14,76, den højeste karakter, der er opnået i realklassen. I realklasserne havde 1 ug-, 3 mgx, 10 mg, 8 mg-, 7 gx og 5 g. I mellemskoleklasserne havde 4 ug min, 11 mgx, 8 mg, 8 mg-, 8 gx, 1 g og 2 g-. Flidspræmier Efter eksamensbeviserne var overrakt til eleverne, blev flidspræmier uddelt. Lis Nilsson, Frydenlund fik Skolekredsens præmie for flid og dygtighed. Ingelise Schoch, "Tornvedgården", Realskolens bestyrelses præmie for godt kammeratskab og god opførelse, Keld Jørgensen, Mørkøv, boghandler Søvndahl Petersens præmie til bedste elev i dansk i realklassen. Mona Jørgensen, Lille Stokkebjerg, overlærer Larsens præmie for udmærkelse i skriftlig dansk. Desuden uddeltes flidspræmie til Flemming Frederiksen, Brokøb (skolens), Hanne Christensen, "Søbæksgården" (Elevforeningens) Myra Raug, Haunsø (Skolens) Hanne Rasmussen, "Skovgården", Tornved (Elevforeningens), Ralf Christensen, Haunsø (Lærernes) og Hanne Hansen, Svebølle (Skolens). Afsked - og tak Vang Petersen takkede elever og forældre samt skolens personale og ønskede god ferie. Sluttelig var der sammenkomst for realister og deres forældre. På elevernes vegne takkede Lizzi Berg Christensen, Englevaad, for de gode læreår i skolen. Købmand Hans Nielsen, Tornved, sagde tak på forældrenes vegne, fordi man med tillid kunne betro sine børn til Jyderup Realskole. Skolebestyrer Valdemar Hansen udtrykte vemod, fordi det for hans vedkommende var dobbelt afsked. Endvidere blev talt af overlærer Larsen og skolebestyrer Vang Petersen1 |
Herunder Realklasse A 1959 Realklassen (A) - med tilladelse til gengivelse Jyderup Lokalarkiv (nov. 2015) Øverste række; Aksel Langberg ,?, ?, Ole Nygaard Olsen .,?,?.,Ole Larsen .,?,?, Peter Jacob Jensen , ?,? Midterste række: 2 unge damer yderst til højre Nederste række: ?,Grethe Kjær Kristensen, Lis Enevoldsen, Lissi Berg Christensen, Ulla Hartvig, Ingelise Schoch,?, ? Kilder for 1959 A: Personer fra Fb- jyderup stationsby (kan ikke se hvem der har tagget billedet) Flg. foreslået dog ingen ved navn Erik Nielsen, Preben, Kurt i årsberetningen men og flg. fra oversigten fra klassen mangler Hanne Hansen, Per Møller Hansen, Ole Kaalund, Kirsten Larsen, Inge Birgit Nielsen, Randi Olsen, Birgitte Elgaard Petersen, Birgitte Prange, Kirsten Rasch |
1959 Realklassen (B) - med tilladelse til gengivelse fra Jyderup Lokalarkiv (dec. 2015) Fra Inge Møldrup Petersen 16. dec. 2015 Ja, det var dengang. Et dejligt billede.. og 17. dec. 2015: Nu skal jeg fortælle hvem alle på billedet er, bagest fra venstre: Ralf fra Havnsø, Jørgen Hansen, Ole Sy, Jørgen Rasmussen, Niels Jeppe Nielsen, Erik Slettegaard, Forrest fra venstre: Margit Fau Jørgensen, Inge Eriksen (Buerup), Margrethe Olsen, Trine Sørensen, Lene Larsen, Ibeth Høj, Elin Holm, Inge Møldrup |
Se også deres tur til Norge |